Interview med Aase Kristensen:
Aase og ånderne
Sig bare 'fis af' til dine ånder, siger Aase Kristensen. På hendes anbefaling slog Kirsten Rolffes korsets tegn for sig før og efter hver optagelse. Det skulle beskytte hende mod de ånder, som tidligere havde hjemsøgt hende.

Ånder er ikke noget, man skal være bange for, og man skal slet ikke falde på halen for dem. Men begynder man selv at påkalde dem, så skal man vide, hvad det er, man vil. Ellers kan det godt gå galt.

Disse gode råd kommer fra Aase Kristensen. Hendes borgerlige erhverv er yogalærer, men i mere end tyve år, har hun interesseret sig for den spirituelle verden. I forbindelse med optagelserne til Lars von Triers tv-serie, "Riget", var Aase Kristensen konsulent for skuespilleren Kirsten Rolffes, der spiller Fru Drusse, som har en særlig evne til at komme i kontakt med de døde. Bl.a. holder hun en spiritistisk seance på sin hospitalsstue på neurokirurgisk afdeling. Og det er den lidt sære Fru Drusse, der opnår kontakt med den 7-årige pige, Mary, hvis ånd går igen i elevatoren og på Rigshospitalets gange.

BlegemændÅnder er lige så forskellige som os andre
Ånderne, det er de afdøde, og de er lige så forskellige som os andre. De er her og kan vise sig for os, men det er ikke alle mennesker, som er lige opmærksomme på dem. Det er især folk, der er særligt sensitive, som lægger mærke til dem, fortæller den 55-årige, meget ungdommelige og slagfærdige Aase Kristensen, som bor i en lejlighed på Amager, men hun venter på, at hendes nye hus på landet, bliver sat i stand. Hun mener ikke, at der er noget mystisk eller overnaturligt i den slags fænomener.

De er lige så virkelige, som de levende mennesker, men manifesterer sig bare på en anden måde. Både i Østen, i Latinamerika og i dele af Afrika betragter man ånder som en ganske naturlig del af hverdagen og virkeligheden. Grønlænderne har kendt til dem og de var også en del af de nordamerikanske indianeres kultur. Det er bare i vores materielle og fortravlede kultur, der ikke rigtig er plads til at være opmærksomme på dem. Og når nogen folk så overraskes af dem, bliver de bange, fordi det er noget ukendt, siger Aase Kristensen.

Noget sådant skete bl.a. på filmselskabet Zentropa, som har produceret "Riget". Her oplevede en ellers meget jordbunden og alt andet end overtroisk filmklipper, at lyset pludselig var tændt, og at der sad nogen ved hans klippebord, da han en aften var helt alene i huset. Senere følte han, at ånderne ligefrem pustede ham i nakken og forsøgte at komme ind i kroppen på ham. Han blev så forskrækket, at han i dag nægter at tale om episoden.
Det er nok nogle ånder, som har været interesseret i være med til at lave filmen, konstaterer Aase Kristensen afslappet, som om det er den mest naturlige ting i verden. For hende er det en næsten dagligdags ting at være i kontakt med det, de fleste mennesker betragter som noget "overnaturligt". Men det er egentlig ikke noget, hun er interesseret i at gøre noget særligt ud af.
Det er jo ikke noget, jeg går og beskæftiger mig med dagen lang, så tror jeg nok, man gik hen og blev lidt sær, siger hun leende. Jeg har jo også mit helt almindelig arbejde at passe. Og nogle gange bliver jeg også træt af de ånder, som viser sig for mig, og så siger jeg til dem: "Fis af. Jeg er træt af dig, så pas dig selv." Det kan man jo også godt finde på at sige til et levende menneske, som man synes er både besværligt og irriterende. Det er vigtigt, at man ikke falder på halen for dem, og lader dem styre én. Der er eksempler på, at folk, der ikke har sagt klart fra, er blevet hjemsøgt af ånder.

BlegemandKorset beskytter mod ånder
Mange af de ånder, som viser sig, er forvirrede - måske fortvivlede - og lever i en slags gråzone. De tibetanske buddhister kalder dem "The Hungry Ghosts" - de sultne spøgelser. Det er mennesker, som ikke døde med fred og ofte har haft en voldsom død. De kan være blevet dræbt i en færdselsulykke, blevet myrdet eller noget i den stil. De kan ikke finde fred, og opsøger derfor de levende, for at få dem til at hjælpe sig. Det er f.eks. tilfældet med den lille pige, som viser sig i Riget. Sådan nogle ånder kan være ret påtrængende og besværlige. Og når man f.eks. laver en hel tv-serie, som beskæftiger sig med lige netop den slags fænomener, så bliver de nysgerrige og tiltrækkes. Det er jo slet ikke sikkert, at de kan se, at der bare er tale om en filmoptagelse, siger Aase Kristensen.

Skuespilleren Kirsten Rolffes har selv været i kontakt med ånder i sin ungdom, men blev dengang så forskrækket, at hun med stor bestemthed bad dem om at forsvinde og holde sig væk. Det har de så gjort siden. Men i forbindelse med optagelserne til Riget, hvor hun som fru Drusse direkte påkalder dem flere gange, var hun bange for at udfordre dem igen.
Men det er muligt at beskytte sig imod ånder, så de slet ikke opsøger én. Og det fortalte jeg Kirsten Rolffes. Hver dag inden optagelserne slog hun korsets tegn for sig, og gentog det igen, når de var færdige. Når hun kom hjem, slog hun kors for alle vinduerne i sin lejlighed. Det beskytter mod, at ånderne komme ind i éns lejlighed. Og det virkede. I modsætning til så mange andre, der har været involveret i produktionen omkring Riget, så har Kirsten Rolffes ikke set skyggen af en ånd. Jeg ved, at Birgitte Raaberg, der spiller rollen som den unge sygeplejerske Judith, der oplever en grotesk graviditet i serien, gjorde det sammen. Men mange af de andre ignorerede det fuldstændigt, og det har de måske fortrudt.
Når man kan bruget korset, så er det ikke kun fordi, det er et kristent symbol. Det går helt tilbage til den forhistoriske tid, hvor det havde en magisk betydning. I det gamle Ægypten, symboliserede det f.eks. sjælens fremtid. Det vigtigste er, hvilken betydning man selv lægger i det, konstaterer Aase Kristensen.

Forfærdeligt at ville mure lille pige inde
Hun er ikke lige begejstret for alt, hvad det sker i Lars von Triers tv-serie. Jeg har bl.a. forstået, at man forsøger at mane den lille piges ånd ind i en væg og murer hullet til, så hun bliver spærret inde. Det er jo forfærdeligt. Til gengæld er det helt rigtigt, når Kirsten Rolffes som fru Drusse taler med ånderne ved hjælp af stearinlys og blinkende el-pærer. En af deres måder at kommunikere på er at puste til et stearinlys, ligesom de kan komme og puste én i nakken. Samtidig har de en særlig evne i forhold til elektricitet, som jo også i sig selv er et fænomen, der er sært uhåndgribeligt og svært at forstå. De kan gå igennem elektriske ting og tænde og slukke lyset. Jeg har engang oplevet, at de har sat en ghettoblaster igang, som ikke havde nogen batteriet i sig. Derfor er det heller ikke så mystisk, at der er sket underlige ting ude på Zentropa, som f.eks. elevatoren, der er gået igang med at køre op og ned, uden at der har været nogen i den.

Advarsel mod de unge eksperimenter
Blandt mange unge, er der en dille med at "køre glas", for at komme i kontakt med ånderne. Det er en gammel spiritistisk disciplin, som jeg gerne vil advare unge og uerfarne mennesker imod. Den består i at man holder fingeren let mod et glas. Rundt om glasset ligger der et alfabet, og så kører ånden glasset hen mod et bogstav og kommunikerer ved at skrive ord. Men man skal vide, hvad man vil med det. Ellers kan det gå galt. I princippet skal ånderne sige sandheden. Men nogle af dem behøver jo ikke være for kloge, og måske keder de sig og prøver at fastholde kontakten med os. De behøver ikke være sandhedsvidner. Når unge mennesker så spørger dem i kådhed om noget, som ånden intet aner noget om, så kan den måske finde på at svare helt hen i vejret, bare for at holde kontakten. Hvis den f.eks. fortæller unge, usikre mennesker at de vil dø unge eller komme til at lide af en frygtelig sygdom, så kan de få forfærdelige konsekvenser. Der er eksempler på, at unge har begået selvmord efter sådan en seance. For de unge kender jo slet ikke noget til ånder. For dem er det bare en spændende leg, som pludselig bliver virkelighed. Derfor skal man advare mod sådanne ting. Det allerbedste var, at man fik et mere afslappet forhold til den slags fænomener, og fortalte børn og unge om det i skolen. Så kunne mange undgå en hel masse ubehagelige ting, slutter Aase Kristensen.